Danish travel awards

Danmarks Bedste Erhvervsrejsebureau 2018

Hos Mangaard Travel Group, er vi enormt stolte af og glade for at have vundet prisen som Danmarks Bedste Erhvervsrejsebureau 2018 ved Danish Travel Awards. Det er en stor anerkendelse og hæder af vores arbejde, og vi kan kun sende en stor tak til vore kunder og leverandører for det gode og gensidige samarbejde.

Prisen uddeles til det årlige Danish Travel Awards, rejsebranchens største begivenhed, arrangeret af Standby.dk samt Travelmedia Nordic. I år blev begivenheden afholdt for 24. gang, hvor Cirkusbygningen i København dannede rammerne for eventet og de cirka 350 branchefolk. Prisen som Bedste Erhvervsrejsebureau uddeles af branchen selv på baggrund af stemmer fra erhvervsrejsebureauerne, leverandører samt kunder.

Prisen viser, at måden vi gør tingene på hos Mangaard Travel Group, gør en forskel.

Vi ved, at det ikke er blevet nemmere at være rejsende. Når man booker en rejse, er der i dag mange flere muligheder og parametre, man skal være opmærksom på end for blot 5 år siden. Derfor står vores erhvervsrejse team til at hjælpe, når flet er annulleret, når der er kø på motorvejen, så du ikke kan nå dit fly eller andre problemer før, under eller efter din rejse. Mangaard Travel Group er sikkerhedsnettet, når en rejse pludselig ændrer sig. Vi har overblikket over din rejse, og hvor i verden dine udsendte medarbejdere befinder sig. Med andre ord slipper du for papirarbejdet og selv at skulle lege rejsearrangør. Vi arbejder professionelt og har mange års erfaring inden for erhvervsrejser i både ind- og udland.

 
 

Mangaard Travel Group A/S

Elkjærvej 31, 8230 Åbyhøj DK-8230 Åbyhøj

Øst

Kirkebjerg Parkvej 12, DK-2605 Brøndby