Efter rejsen

Hos Mangaard Travel går vi højt op i at lytte til vores kunder og forbedre vores kvalitet efter kundens ønske. For at vi kan sikre vores kunder topkvalitet, er det vigtigt, at man udfylder vores evalueringsskema efter hjemkomst. Du finder skemaet ved at klikke her.

 

“ALT ER BARE KLAPPET LIGE EFTER BOGEN”
Individuel rundrejse i USA

Hjemvendt fra vores USA til vil jeg bare benytte lejligheden til at sige tak for et super arrangement. Alt er bare klappet lige efter bogen. Ingen problemer nogen steder. Fly, hoteller og billeje med vouchere har fungeret sublimt. Både bil og hoteller har været lige den standard vi ønskede os.

Vi vil klart benytte Mangaard en anden gang, samt anbefale jer til andre.
Mvh Morten

“EN VARM TAK FOR JERES KOMPETENTE ARBEJDE”
Rejsearrangement til USA

Vi er alle 5 enige om at vi skylder jer en varm tak for jeres kompetente arbejde med at arrangere vores tur til USA i sommer. 

Vi havde en fantastisk tur og jeres bookinger, reservationer mv. til fly, gode hoteller og biler fungerede bare perfekt.

Mange hilsener fra
Familien Sørensen

“VI HAVDE EN FANTASTISK TUR”
Rejse til Rom

I skal bare vide at vi havde en fantastisk tur til Rom. Det hele klappede og turene med Dark Rom guider var helt i top.

Jeg tror vi på et tidspunkt skal lave sådan en tur til mine forældre. Men foråret må hellere melde sig inden. Vi havde sol og mellem 25 og 30 grader hver dag.
Tak for denne gang…

Med venlig hilsen – Helle Munkholm

“HELE TUREN ER GÅET PERFEKT”
Privat rejse til New Zealand & Australien

Så er vi vel hjemmer igen efter en fantastisk tur til NZ og AU.

Hele turen er gået perfekt og vi har fået oplevet en masse dejlige ting.

Det, at vi havde bestilt turene med guider hjemmefra var rigtigt godt. Det gjorde jo at vi ikke bare kunne sige nej, når der var afgang om morgenen, spejderføren stod klar til afgang – og så var det bare ud og vandre og opleve.
Alle de steder, som du kavde anbefalet var helt pefekte – ud over at få nogle dejlige oplevelser boede vi også godt og spiste dejligt.

Du skal have stor tak for hjælpen, jeg ved det ikke altid har været lige nemt – men du kan tro, det har været besværet værd.

Jeg tror ikke, det er sidste gang, vi besøger NZ, og skal vi afsted igen til NZ eller et andet godt sted kommer vi naturligvis tilbage til Mangaard Travel.

Venlig hilsen Steen & co.

“VI VÆRDSÆTTER DEN MÅDE I GØR”
EM Håndbold

Hej Kjeld!
Vil lige benytte lejligheden til at sige tak for en fantastisk tur til Beograd. Med en super afslutning. Vi er nu tilbage i Berlin, hvor arbejdsdagen er begyndt igen. Men vi har helt sikkert gode minder med hjem fra Beograd og værdsætter den måde i gør hos Mangaard-Travel. Også stor tak til Mogens for tilstedeværelse og åbenhed. Vi ser frem til at modtage tilbud på tur til VM i Spanien til næste år.
Hilsen – 2 håndboldtosser fra Berlin, Jytte & Jan

Kære Kjeld
Tak for en dejlig og fint arrangeret tur til Beograd – Fint hotel og god service fra Mogens, så alt inkl. resultatet var i top.
Venlig hilsen – Frode Sørensen

Vi havde også en fantastisk tur, og ligesom i Wien var både hotel, bus og rejseleder bare i orden. Og den lokale guide Jelena, som vi havde fornøjelsen af på både byrundturen og turen til Topola/Oplneac, var også helt fantastisk.
Hilsen – Alice

“STOR ROS FRA OS TIL MANGAARD TRAVEL”
Musikrejse til Berling og Dresden

Mange tak for det opfølgende brev forleden dag, – og også mange tak til jer for en fantastisk god tur til Berlin og Dresden. Turen var veltilrettelagt og vel-gennemført, med et godt musikprogram og en passende fordeling mellem fritid og musikoplevelser. De to hoteller var perfekte, både standarden og beliggenheden. Bussen var meget behagelig, og chauffør Alex kompetent og festlig. – De fælles måltider var hyggelige og gode, og jeres funktion som rejseleder kunne ikke gøres bedre. 

– Så stor ros fra os til Mangaard Travel for hele arrangementet.

Vi har et par forslag til eventuelle kommende opera-arrangementer: Milano med La Scala, Bologna med Teatro Communale, en tur til Puccini-festival i Lucca,
og endelig operaen i Lyon.

Så har I lidt at tænke over!

Med venlig hilsen, og TAK for sidst fra

fam. Genster.

“TOTAL NICE!”
Kejserens Kina med dansk rejseleder

Hej med jer.

Så er vi kommet hjem efter en fantastisk oplevelsesrig og spændende tur til Kejserens Kina.

Vi har kun ros for alt på denne tur – en speciel ros til Jesper som virkelig klarede det meget kompetent, dejligt at han taler kinesisk og at han har vores europæiske indgangsvinkel. Det var nok en ekstra fordel for os at vi kun var en lille gruppe – total nice!

Mvh og ros til jer alle

Jytte Rask

JULEHILSEN

Hej Therese,

Jeg kom lige i tanke om dig da jeg er i gang med at planlægge ny tur til østen.
Du har sgu virkelig stået model til meget i år med alle mine besværlige krav og ønsker (især om billige priser :-)).
MEN som hver gang har du altid tryllet et eller andet frem der kunne stille mig tilfreds, selv de blå bred”biiiip” damer fra KLM er blevet venligere.
Ser frem til at terrorisere dig igen næste år.

Glædelig jul og godt nytår til dig og dine.

Mikael Larsen

“SELVFØLGELIG HELT I TOPKLASSE!”
Rejse til Caribien og cruise med Royal Caribbean

Min kone og jeg er lige vendt hjem fra vores tur til Caribien, og også denne gang vil vi rose dig og dit firma for et godt arrangement! Vores ophold på “Hampton Inn …” i San Juan, Puerto Rico var perfekt, og vi kan varmt anbefale hotellet til et ophold før eller efter et krydstogt, der udgår fra San Juan.

Også flyrejsen gik perfekt – der var nogle lange ophold i kedelige lufthavne, men det er nok umuligt at undgå.
Og cruiset med Royal Caribbean var selvfølgelig helt i topklasse!!!

Med venlig hilsen, Peter Jessen

“EN FORTRÆFFELIG REJSE”
Rejse til Californien

Hej Lotte Sand Andersen
En kort tilbagemelding: Vi har nydt en fortræffelig rejse. Al tilrettelægning fra jeres side har fungeret perfekt. Specielt var billeje hos “Alamo” en overraskende ligefrem og enkel proces – om ønsket, kan processen detailbeskrives.

Hilsner

Conny Larsen og Steen Sørensen

 

“EN UALMINDELIG GOD TUR”
Cuba rejse

Vi vil gerne sige tak for en ualmindelig god tur til Cuba, vi har virkelig set og oplevet meget, og det skyldes ikke mindst vores rejseleder, ham kan vi ikke rose nok, og det må I gerne viderebringe.

Hilsen

Fam. Gjerløv

“I HAVDE IKKE LOVET NOGET SOM IKKE HOLDT”
USA Rundrejse

Rigtig mange tak for denne velkomsthilsen, da vi kom hjem fra intet mindre end en fantastisk tur.

Den var simpelthen en rigtig god oplevelse, vi fik set så meget, og havde nogle meget dygtige guider. Vi blev holdt til, men det var rigtig godt.

I havde ikke lovet noget som ikke holdt.

Og dog, havde vi ikke læst at der var overnatninger med i prisen, havde kun forstået, at det var første og sidste nat der var inkluderet, men det var jo til den positive side!

Vi har alle tre været helt “høje” lige siden, og nyder det stadig.

Mange venlige hilsner 
Ingrid Kramer

“HELT IGENNEM EN FANTASTISK FERIE”
Rejse til Thailand

Ville blot lige sige, at vi havde en fantastisk oplevelsesrig ferie i Thailand – hotellerne var super lækre – særligt hotellet i Bangkok (Boede på 20 etage i en hjørne lejlighed – hvilken udsigt og SÅ centralt). Vejret var noget dårligt mens vi var der – det var mest overskyet og regn… Men det gjorde jo bare, at vi var på rigtig mange oplevelsesture.

Jeepsafari, snorkletur, shows, elefantridning, siddet med både en lille og en voksen tiger i armene, krokodille, abe, slange, elefantshows. Vi har kørt og vandret Koh Samui rundt og set alt hvad der var værd at se. Det var super lækker og prof transport I havde arrangeret til os – incl. en meget flink og hjælpsom guide i Bangkok.

Bangkok var også et eventyr fyldt med oplevelser – vi stormede rundt fra morgen til aften. Vilde og sjove tuk – tuk ture, paladser, kæmpe buddaen, spændende sejltur på små floder, besøg i indkøbscentrene, Madam Tussauds, kæmpe Sea World, lækker mad og flinke mennesker overalt. Spændende at opleve, hvordan folk også kan bo…

Vi takker jer for et godt arrangement fra jeres side. Helt igennem en fantastisk ferie.

Med venlig hilsen – Helle Risager 

 

Mangaard Travel Group A/S

Elkjærvej 31, 8230 Åbyhøj DK-8230 Åbyhøj

Øst

Kirkebjerg Parkvej 12, DK-2605 Brøndby