Operarejse i New York

BESTIL OPERAREJSEN TIL NEW YORK
New York 5.-13.maj 2017

BESTIL PÅTELEFON:
86 75 48 40

Oplev stor galla aften i anledning af The Met’s 50 års jubilæum.

Se program her: New York Program

Læs mere om rejsen her

    Operarejse i New York

    -

    Tlf: 45 65 45 85

    BESTIL REJSE

    Af John Christiansen

    ET OPERATILBUD OVER ALLE
    Her er et tilbud til de opera-begejstrede, som vil opleve noget af det mest spændende, det mest imponerende og det mest sjældne. Det gælder en stor og usædvanlig operaaften af en art, som man kun kan opleve den på Metropolitan Operaen i New York.

    Flere end 30 af verdens bedste operasangere bliver samlet søndag den 7. maj 2017 for at genoplive højdepunkter fra The Mets første 50 år i det prægtige operahus i Lincoln Centret på Manhattan – på den samme grund, hvor Bernstein lod sin historiske musical “West Side Story” foregå.

    Amerikanerne elsker at slå historiske dage stort op. Men anledningen skal være stor, og det sker kun sjældent. Senest var i år 2000, da der foregik noget lignende. Nu bliver det muligt at være med til noget lignende. Metropolitan Operaen flyttede til sine nye lokaliteter i Lincoln Center i 1966. Den 16. september åbnede det nye operahus, hvis akustik er fremragende selv på de billigste pladser i det store hus med 3000 pladser. Det skete dengang med en amerikansk sjældenhed, verdenspremieren på Samuel Barbers “Antony and Cleopatra” med Leontyne Price og Justino Diaz. Den spilles og synges der også musik fra den 7. maj. De to sangere er ikke med til den store galla aften her 50 år efter, men det er derimod næsten alle de operasangere, som har navn inden for operaverdenen i dag.

    STORE OPERASCENER VEKSLER
    Det hele foregår scenisk, og det tager tid, når man skal nå højdepunkter fra en halv operafører. En lang række scener bliver genskabt gennem projektioner, så man fornemmer, hvordan det har været og hvordan det endda bliver, for The Met viser i andre uddrag scener fra nogle af de forestillinger, som er på vej de kommende år. The Met selv regner med, at der bliver 59 forskellige projektioner.

    Jeg var med til et sådant magnum-operashow, da vi fejrede The Mets grand old man James Levines 25-års jubilæum som chefdirigent på The Met i år 2000. Operafesten begyndte kl. 18.00, som den gør nu til The Mets 50-års jubilæum i Lincoln Centret. Dengang sluttede koncerten, der som den kommende havde to pauser, først over midnat. Måske har man lært, at man skal stramme programmet denne gang? Og dog. Jeg husker stemningen som euforisk til det sidste. Det er jo en aften, som også er noget ganske specielt for sangerne og det fremragende Met-orkester, så den ekstra ydelse, som bæres frem, betyder en ekstra nydelse i den fyldte sal.

    TRODS UDSOLGT HAR VI BILLETTER
    Der er allerede udsolgt til denne aften. Mangaard Travels operapublikum har samtidig gæstet Metropolitan Operaen i 25 år, de første år dog under andre rejsebureau-navne. Måske også derfor har Kjeld Jul Madsen fået en fin aftale, der sikrer et vist antal billetter både i den dyre og i den billige afdeling, så rejsen kan sælges i god ro og tid, naturligvis til vort kontingent er solgt. Derefter er der ikke noget at gøre. Der er jo allerede udsolgt nu. Prisforskellen er stor, men det er en af de aftener, hvor oplevelsen vil indfinde sig også på de billigere pladser. Denne aften skal man om noget lytte, og det gør man godt overalt i The Met.

    Og festen kan fortsætte bagefter. The Met arrangerer en speciel dinner, som jeg af erfaring vil mene ikke er pengene værd. Man betaler mere – og det er meget – for den samme mad, jo nærmere man kommer til at sidde kunstnerne. Men på den anden side af Broadway over for The Met og over for vort The Empire Hotel, der ligger kun et stenkast fra operaen, har flere gode restauranter stadig åbent efter midnat. Undervejs kan man altid få lidt at spise. Man har nok lært siden min aften dengang, at der også skal være mad til anden pause.

    EN FANTASTISK RÆKKE SANGERE
    Hvem er det så af de gamle og af de nye kommende stjerner, som vil synge og agere i de mange skiftende scener?

    Patricia Racette

    The grand old man, nu baryton Placido Domingo, synger naturligvis. Han har også som baryton sunget flere partier på The Met. Så må vi lytte os frem til, hvem der får det stærkeste bifald, amerikanernes Renée Fleming eller Anna Netrebko? De to har næppe stået på den samme scene før. En lignende venskabelig match bliver der vel mellem mine egne to favoritter hos mezzosopranerne, Elina Garanca og Susan Graham.

    De tre tenorer findes ikke længere, men der er andre tenorer. Vi kan forvente at høre Juan Diego Florez synge perlekæden af høje c’er i Donizettis “Regimentets datter” sammen med Diana Damrau og lade den unge Vittorio Grigoli konkurrere med polakken Piotr Beczala om nu at være den førende i det klassiske lyriske tenorrepertoire. Nyd dem alle i en sammenligning med “gamle” Rolando Villazon, unge Michael Fabia og bel canto fænomenet Matthew Polenzani..

    Der er andre sopraner end de allerede nævnte. Variationerne er noget af det pragtfulde en sådan aften. Skal det være en charmerende Rossini-sangerinde som Joyce di Donato eller en pragtfuld dramatisk sopran som Sonya Yoncheva for ikke at tale om den strålende Kristine Opolais.

    De dybere mandlige sangere er der også. Vor tids bedste italiener-baryton er Željko Lučic, og gælder det det dybere Wagner-repertoire får vi The Mets James Morris, den begavede Michael Volle og den herlige bas René Pape. Listen kan fortsætte, og der vil komme flere til inden næste år i maj.

    Og så er der verdens efter min mening bedste operaorkester dirigeret skiftevis af alle, der har dirigentnavn på The Met, måske også James Levine endnu engang. Han har netop trukket sig tilbage, men kan han undvære sin kære opera på denne festaften?

    TILVALG AF OPERAFORESTILLINGER
    Den store galla er fantastisk i sig selv, men den står ikke alene på programmet. Enhver kan udstikke sin egen foretrukne operarejse. Der er mulighed for et tilvalg af op til fire operaforestillinger. Også til dem har vi fået reserveret billetter; alle i kategorien Orchestra Prime. Man kan også vælge en New York tur uden gallaen og kun med nogle af disse enkeltopførelser.

    Mandag den 8. maj
    står der Wagner på programmet, Den flyvende hollænder med Metropolitans nyudnævnte chefdirigent Yannick Nézet-Segiúin. Han er en af verdens førende operadirigenter. Som hollænderen høres Michael Volle, som jeg også varmt kan anbefale ikke mindst for hans fantastiske indlevelse. Senta synges af Amber Wagner og Erik af Jay Hunter Morris. Jeg har ikke hørt dem, men Morris vakte for nylig furore som Siegfried på The Met og betragtes nu som den kommende store heltetenor.

    Tirsdag den 9. maj
    bydes på en opførelse af Richard Strauss’ Rosenkavaleren, som man ikke kan finde mage til noget sted i dag. Så meget frydefuld velklang venter. Renée Fleming synger marskalinden og Elena Garanca Octavian, og blandt unge friske stemmer kan man fryde sig over Günter Groissböck som baron Ochs. Sebastian Weigle dirigerer Robert Carsens opsætning.

    Onsdag den 10. maj
    er turen kommet til en nyhed for de fleste, selv om Franco Alfanos Cyrano de Bergerac fik sin uropførelse i Rom i 1936. Operaen er komponeret over Edmond Rostands komedie, men operaen, som bygger videre på italiensk verisme (man kan mindes Mascagni) balancerer mellem komedien og tragedien. Musikken er følelsesmæssigt intens. Den er ikke vanskelig tilgængelig, men den er vanskelig at synge. Roberto Alagna har gjort den til et af sine yndlingsværker. Sammen med ham synger Metropolitan Operaens fejrede Patricia Racette. Marco Armiliati dirigerer.

    Operaprogrammet sluttes af torsdag den 11. maj 2017. Mozart skal også med. Placido Domingo dirigerer “Don Giovanni”. Domingo er ikke en af verdens allerbedste operadirigenter, men han kan stoffet, og han har et navn, som man kan prale af også at have hørt som dirigent. Sangerbesætningen er meget stærk med Marcusz Kwiecien i titelrollen og Erwin Schrott som Leporello. Matthew Polenani synger Don Ottavio, og Angela Meade Donna Anna.

    De deltagere, som ikke ønsker eller har mulighed for at opleve alle fem store aftener, har et vanskeligt valg. New York har jo også meget andet at byde på. God fornøjelse.

    PROGRAMMET FOR REJSEN VIL VÆRE
    Fredag den 05. maj
    15.30 Seneste mødetid i Københavns lufthavn.
    – Efter check-in mødes vi til et kort informationsmøde ved Kjeld Jul Madsen (stedet i transitområdet oplyses senere)
    18.35 Afrejse København med SAS
    21.05 Ankomst New York, Newark lufthavn. – Vor guide, forhåbentlig Inger Lønmo, venter. Bustransfer til Hotel Empire.

    Lørdag den 06. maj
    09.00 Busrundtur om formiddagen til den nordlige del af Manhattanmed Harlem. Middag sejlads bl.a. til ud til Frihedsgudinden. Busturen fortsætter til det sydlige Manhattan med besøg bl.a. i 9/11 Memorial (World Trade Center). Turen Slutter omkring kl. 17.00
    Om aftenen en anderledes og fornøjelig aften på Café Taci. Start kl. 20.00 med middag og kl. 21.00 begynder musikken. Der er ingen afgift for underholdningen, men hos gæsterne indsamles drikkepenge til operasangerne.

    Søndag den 07. maj
    18.00 The MET’s 50-års jubilæum

    20.00 Et kvarters gang fra hotellet denne mulighed i Carnegie Hall: Golden Key Music Festival. VI beder om de bedste billetter og må tage dem, som vi kan få.

    Mandag den 08. maj
    19.30 Den flyvende hollænder på the MET

    Tirsdag den 09. maj
    14.30 Vi mødes ved indgangen til The MET til rundvisning i operaen. Varighed ca. 7 kvarter og ingen mulighed for toiletbesøg undervejs
    Eftermiddag, back stage tur på Metropolitan.
    19.00 Rosenkavaleren på the MET

    Onsdag den 10. maj
    10.30 Duidet rundvisning i FN bygningen med den nye “Finn Juhl Sal”
    19.30 Cyrano de Bergerac på the MET

    Torsdag den 11. maj
    19.30 Don Giovanni på the MET

    Fredag den 12. maj
    Værelset holdes til kl. 12.00 og bagagen kan opbevares i hotellets bagerum indtil busafgang kl. 13.30 – Tjek selv, at den er med bussen.
    17.35 Afrejse New York med SAS, SK 910

    Lørdag den 13. maj
    07.15 Ankomst København

    VI HAR BILLETTER I 4 FORSKELLIGE KATEGORIER TIL JUBILÆUMSAFTENEN DEN 7. MAJ:
    Dress Circle Balance
    Grand Tier Prime
    Orchestra Front Side, kun få pladser
    Orchestra Prime, kun få pladser

    VIL TILBYDER TUR A OG TUR B, BEGGE MED MULIGHED FOR TILVALG AF OPERAFORESTILLINGER.
    TUR A: Priser pr. person i dobbeltværelse
    DKK 21.250,- Dress Circle Balance
    DKK 25.140,- Orchestra Front Side
    DKK 34.920,- Grand Tier Prime
    DKK 34.920,- Orchestra Prime

    Tur B: – samme arrangement som tur A, uden billet til jubilæumsaften, men inkl. billet til Den Flyvende Hollænder og til Rosenkavaleren.
    kr. 21.990

    Turpriserne inkluderer:
    Flyrejsen på økonomi klasse København-New York t/r, bus tranfers lufthavn-hotel t/r, billet i nævnte kategori til jubilæumsaftenen den 07. maj, 7 hotelovernatninger i delt superior dobbeltværelse, byrundtur med dansk guide, sejltur med frokost, rundtur bag scenen på the MET, rundvisning i FN bygningen, middag på Cafe Tacci.

    Tillæg:
    Enkeltværelse kr. 7.000,-
    Den Flyvende Hollænder kr. 1.350
    Rosenkavaleren kr. 1.560
    Cyrano De Bergerac kr. 1.350
    Don Giovanni kr. 1.350

    Flytillæg fra Ålborg, Aarhus og Billund
    kr. 1.050

    Årsrejseforsikring inkl. afbestilling – verden
    kr. 1.141

    Bemærk
    Denne rejse kræver ESTA godkendelse for indrejse til USA for danske statsborgere.

    Forbehold for ændringer

    Læs mindre

    TURFAKTA

    REJSEPERIODE

    TILLÆG ENKELTVÆRELSE

    PRISER FRA

    Tilvalg

        BEMÆRK

        Denne rejse kræver ESTA godkendelse for indrejse til USA for danske statsborgere.

        Operarejse i New York

        AFREJSEDATO
        TILVALG
        Pris i alt 0,-
        1
        2
        3
        1
         

        Mangaard Travel Group A/S

        Elkjærvej 31, 8230 Åbyhøj DK-8230 Åbyhøj

        Øst

        Kirkebjerg Parkvej 12, DK-2605 Brøndby