Seneste nyt

Hvilke lande kan der rejses til, er der specielle krav i forbindelse med indrejse til et bestemt land,
er der krav om karantæne ved ankomsten, skal der fremvises en Covid-19 test ved ankomsten?
Ja spørgsmålene kan være mange.

Vi har her samlet nogle nyttelige links, der kan være med til at belyse de mange spørgsmål.

Statens Serum Institut: Fakta om Covid-19 epidemien

Udenrigsministeriet: Rejseråd og rejse vejledninger

Den Europæiske Union: Reopen EU

International Air Transport Association: Rejse restriktions kort

Newland Chase: Landenes indrejse regler

SAFTURE Open up for business: Lande informationer

Husk at til- og framelde jer danskelisten

Det er vigtigt at I tilmelder jer danskerlisten på app’en, der kan hentes på um.dk når I rejser, 
så I kan holde jer opdateret med ændringerne i udlandet og herhjemme.

Husk også at afmeld jer med det samme, når I kommer hjem.

Det hele skal desværre foregå over app’en, I kan læse mere om hvordan her:

Til kunder, som har fået annulleret flyrejser, eller ønsker at ændre/annullere

Hermed lidt praktiske oplysninger angående ændring, annullering og refundering:

Flyrejser alene (flight only):

  • For flybilletter som ændres eller annulleres på kundens foranledning, gælder de almindelige betingelser, som er knyttet til billetten og som er oplyst ved bestillingen.

Betingelserne for tilbagebetaling er de for rejsen gældende betingelser på annulleringstidspunktet og ændres ikke selvom status på rejsevejledninger og andet efterfølgende bliver skærpet.

  • Flybilletter som annulleres af flyselskabet, kan som hovedregel refunderes.

Flere af flyselskaberne tilbyder dog kun at billetten kan konverteres til et tilgodebevis, hvis værdi kan bruges til en anden rejse i en periode på op til 12 måneder.

Vi anbefaler denne løsning, da det er noget som vi kan håndtere for jer indenfor nogle dage.

Hvis det ønskes, kan vi ansøge om refundering af billetten, men vi gør opmærksom på, at denne proces kan tage rigtig mange måneder, vi forventer en ekspeditionstid på minimum 4. måneder. 

Når refunderingen er modtaget, udstedes kreditnota og tilbagebetalingsprocedure sættes i gang.

Vi beder derfor om at udvise tålmodighed og lover samtidigt at vi arbejder på at køre processen igennem så hurtigt som det er os muligt.

Til pakkerejsekunder, som har fået deres rejse annulleret

Situationen omkring denne virus er ganske kaotisk i det meste af verden. Alle er påvirkede af det og det gælder i højeste grad rejsebranchen og dermed også Mangaard Travel Group.

Hermed lidt praktiske oplysninger angående annulleringer og refunderinger:

Pakkerejser:

Ved pakkerejser (læs rejsearrangementer som indeholder både transport og minimum 1 anden forudbetalt ydelse, som typisk vil være fly og hotel, billeje eller andet) gælder pakkerejseloven, som siger:

Den rejsende skal have penge tilbage for rejsen i disse tilfælde:

  • Rejsen annulleres af kunden pga. Udenrigsministeriets Rejsevejledning, hvis denne fraråder rejser til det pågældende land og/eller område, i perioden 7 – 14 dage før afrejsen.
  • Rejsen kan ikke gennemføres f.eks. pga. annullerede fly eller andre forhold, som umuliggør rejsen i forhold til det aftalte.

Betingelserne for tilbagebetaling er de for rejsen gældende betingelser på annulleringstidspunktet og ændres ikke selvom status på rejsevejledninger og andet efterfølgende bliver skærpet.

Ved modtagelse af afbestilling vil vi straks gå i gang med at annullere hos underleverandører, dvs. flyselskaber, hoteller, øvrige transportselskaber m.m. og hente refunderinger af vores forudbetalinger hjem så hurtigt som muligt.

Dette kan tage nogen tid, og da situationen i det hele taget er helt ekstraordinær, afventer vi ligeledes betingelser om håndtering fra myndighederne, for at kunne afklare de enkelte sager.

Regeringen har meddelt, at Rejsegarantifonden bliver tilført 1,5 mia kroner til afhjælpning af tilbagebetalinger for pakkerejser, som er blevet annulleret pga. Covid-19.

Den endelige lov om dette forventes pt at blive vedtaget sidst i uge 13, hvorefter der sikkert vil gå lidt yderligere tid, inden der foreligger retningslinjer for den fremtidige håndtering.

Vi beder således om forståelse for at der kan være en længere ekspeditionstid inden tilbagebetaling kan finde sted.

Vi skal for god ordens skyld slå fast, at Staten i forbindelse med Pakkerejseloven og Lov om en Rejsegarantifond, garanterer tilbagebetaling i disse anliggender.

Vi beder derfor om at udvise tålmodighed og lover samtidigt at vi arbejder på at køre processen igennem så hurtigt som det er os muligt.

 
 

Mangaard Travel Group A/S

Elkjærvej 31, 8230 Åbyhøj DK-8230 Åbyhøj

Øst

Kirkebjerg Parkvej 12, DK-2605 Brøndby