Konference- og messerejser
Skal din virksomhed arrangere en konference eller deltage i en messe i Danmark eller udlandet kan grupperejseafdeling ved Mangaard Travel Group arrangere, koordinere og planlægge jeres besøg.
En konference- og messerejse kan omfatte forskellige services; online registrering, transport til og fra destinationen, indkvartering, adgang til konferencen eller messen samt eventuelle tilknyttede arrangementer som workshops, seminarer, paneldebatter og sociale begivenheder.
Disse services løser grupperejseafdelingen ved Mangaard Travel Group, så Jeres medarbejdere og deltagere kan opdatere viden og færdigheder inden for et specifikt fagområde, opbygge professionelle netværk og skabe forretningsmuligheder og lære af andre fagfolk inden for Jeres branche.

Konferencerejser med et formål
På en konferencerejse er der mulighed for at dykke ned i- og specialisere sig i bestemte fagområder, der både inspirerer virksomhedens medarbejdere og giver mulighed for optimering af den enkelte virksomhed. Dertil er konferencerejser en enestående mulighed for at udvide virksomhedens netværk og give medarbejderne en unik oplevelse.
Vi er eksperter i at arrangere konferencerejser, så I får det størst mulige udbytte ud af rejsen. Vi benytter vores store netværk af lokale samarbejdspartnere til at finde de løsninger, der giver Jer mest værdi for pengene. Vi skræddersyr konferencerejsen sammen med Jer efter ønske og behov. Vi tager hånd om alt det praktiske, så kan I fokusere på at afvikle det spændende konferenceprogram og nyde rejsen sammen med jeres kollegaer.
Tag på messerejser og bliv inspireret
Vi har stor erfaring inden for europæiske messer som eksempelvis møbel-, fødevare- og modemesser, hvor vi har et stort
netværk og stor faglig kompetence. Vi samarbejder blandt andet med franske Promosalons om messer i Frankrig.
Mangaard Travel Group følger dig hele vejen og sørger for transport og indlogering centralt eller nær messecentret.
Nederst her på siden kan du se de messer, der for tiden er udarbejdet rejseforslag til. Ønsker du tilbud på en messerejse,
eller har du en forespørgsel på en messerejse, som du ikke finder her på siden, udarbejder vi gerne et rejseforslag til dig.
Hos Mangaard Travel samarbejder vi med mange forskellige konferencecentre og messer både i ind- og udland og skræddersyer
rejserne til den specifikke branche og Jeres ønsker. Kontakt os for en uforpligtende snak eller møde.
Udvalg af messerejser
Tænk offensivt
Danmark er viden om kendt for at være dygtige til innovation og samarbejde på tværs af faggrænser. Derfor kan det undre, at inspirationen fra fagmesser i udlandet nedprioriteres og nogle gange bliver irriterende at skulle forholde sig til på ledelsesniveau. Nogle gange afvises ønsket om en messerejse med henvisning til et begrænset rejsebudget. Af andre argumenter fremføres den klassiske: ”vi har ikke tid, vi har alt for travlt!”
Inspiration til messerejser
Interessemesser
I ind- og udland arrangeres inspirerende messer, som har til formål at skabe eller uddybe interessen for en bestemt hobby eller levere varen til en bestemt begivenhed. Her er det typisk virksomheder eller organisationer, der udstiller for at tiltrække nye kunder eller nye medlemmer. Interesserede privatpersoner er målgruppen. Det kan være alt fra en golfmesse, stenmesse, bryllupsmesse, veteranbilmesse, velværemesse – og rigtig mange andre ting. Kun fantasien sætter grænser.
Fagmesser
I lighed med interessemesser, der taler til privatpersoner, arrangeres fagorienterede messer, hvor virksomheder og faggrupper henvender sig til andre virksomheder og faggrupper inden for et bestemt fagområde. Fra vores eget land er modemessen Copenhagen Fashion Week i København er et godt eksempel på en sådan messe. I udlandet tiltrækker de store messecentre i Paris, Milano, Frankfurt et enormt internationalt publikum. Her findes messer om alt fra møbler, briller, værktøjsmaskiner, bager & konditori til grøn energi.
Den ‘smalle’ messe
I andre storbyer arrangeres messer, der henvender sig til et ”smalt” publikum og er ret upåagtede af den brede befolkning. Måske fordi emnet ikke sexet nok mediemæssigt. Også selv om messens fagområde i sidste ende har stor indflydelse på alles hverdag. I München arrangeres f.eks. IFAT, en messe for vand-, kloak-, affalds- og råstofhåndtering. Messens fagområde en jo en del af alle menneskers hverdag. I lyset af de seneste måneders store udslag i vejret og ekstreme nedbørsmængder er vand- og kloakhåndtering i hvert fald et meget håndgribeligt emne. Og sådan er det jo med rigtig mange andre messer.
Så professionelt kan vi gøre det
Vi har en stor erfaring i at arrangere større konferencer i ind- og udland, hvor vi sørger for alt det praktiske ned til mindste detalje.
Mange store og mindre beslutninger skal træffes i et tæt samarbejde med styregruppen, for at en konference eller event bliver en succes. Planlægningen starter tidligt og ofte med et besøg på den kommende konferencedestination, hvor lokation og faciliteter udforskes, og det sikres, at de lever op til forventningerne Én ting er de fysiske rammer, men der kigges også på logistikken for deltagerne: kan de nemt komme til og fra deres respektive lande, og hvordan er transportmulighederne på destinationen?
Vi har igennem mange år arrangeret store konferencer for IT branchen.
Se nedenstående videoklip fra Stockholm,
hvor 200 deltagere fra hele verden er på IT-konferencen GSE Nordic.
(Kan du ikke se videoen, kan du finde der via linket her)